Dikt innlesninger

Dikt videoer:

Dikt analyse: Landskap med gravemaskiner

Dikt analyse: “Landskap med gravemaskiner” av Rolf Jacobsen.

Dikt analyse: Regnets rytme

Diktet er skrevet av Marit Irene Jensen i 2003 og har 5 strofer og har 4 verselinjer hver. Diktet er kort.

Dikt analyse: Det lille stille minutt

Det lille stille minutt er t kort dikt som er skrevet av en dikter som heter Bruker: Tullerose på www.dikt.org på 2000 tallet.

Dikt analyse: I det blå flyr en svala

Dikt analyse: I det blå  flyr en svala

I det blå flyr en svala er et svensk dikt som er skrevet av Göran Hansson som er skrevet på 2000 tallet. Diktet er kort og er delt inn i 3 strofer med 24 verselinjer som blir er verselinjer per strofer og diktet har lette setninger og ordene brukes ikke så hardt

Dikt analyse: Træet

Diktet er dansk og er skrevet av dikteren Klaus Rifbjerg i 1984 han er kjent for å skrive dikt, romaner, noveller, teaterstykker og film manus. Diktet er kort og har fire strofer med tre til fem verselinjer og har 17 verselinjer.

Mørketider

Mørketider er et moderne dikt og er skrevet på bokmål og dikteren er ukjent

Dikt analyse: Fioler og roser

Er kort dikt som har kommet i flere versjoner

Dikt analyse: Kulturuke

“Kulturuke” er et kort dikt som er skrevet av Jan Erik Vold i 1969

Dikt Analyse: Vinterstorm

Vinterstorm er et eldre dikt som er skrevet av Arne Garborg i 1895 og er under forlaget H. Aschehaug & Co. Diktet ligger under albumet haugtassa

Dikt analyse: Ønsket om hvit jul

“Ønsket om hvit jul” er et dikt som er skrevet av den skjente dikteren Marit Irene Jensen (1922-) som er skjent med å skrive dikt og noveller.

Ønsket om hvit jul

På speilglatte fortau, hun satte seg ned

en jakt etter blårev og nyfallen sne
Et ønske om hvit jul fikk ny dimensjon
med mørbanket rompe i sykehusets korridor.
Men ribbe og surkål det fikk hun om senn
og gaver fra barna var heller ei glemt
En blomst fikk hun også, inn på sitt bord
en hvit jul i byen det ble det på mor.
På ny går det atter igjen nu mot jul
i år er det rya som slår henne ut
Med mørbanket ribben hun stabler seg opp
fra lenestolen som fanget hennes kropp.
Men hør kjære mor dette sannhetens ord
sitt stille og vent på både ribbe og svor
Vi henter deg hjemme og bringer deg ut
du trenger ikke blårev og snø til vår jul .

av Marit Irene Jensen. 

Eldre dikt

Roser, fioler, sukker, is

ROSER ER
RØDE

FIOLER ER 
BLÅ

SUKKER ER
SØTT

DET ER IS
OGSÅ


ROSER er røde fioler er blå jeg har en bror som ingen kan få.
roser er røde fioler er blå jeg har en søster som ingen kan få.
roser er røde fioler er blå sukker er søtt det er du så.
roser er røde fioler er blå matte er gøy men det er du og :D.
roser er røde fioler er blå jeg har en Barbie alle kan få.

«Roser er røde, 
fioler er blå. 
Druer er søte, 
og du er likeså.»

Kulturuke

	ulturkuke tulkuruke ultkuruke ukturulke tlukuruke ukturkule urtukulke turlukuke kulrukute ultrukuke kuleturuk rulekukur tulekukur luretukuk kukutelur ruktukule lurekuktu luekuktur kuktulure rukletuku tuklekuru urukekult kuruketul Jan Erik Vold, 1969

Dikt analyse:

Træet

Er et digt som et træ
er det smukt.
Er det smukt er et træ som et digt.

Roligt med rødder
stærkt og alligevel
båret af vinden
altid bevæeligt
tegnende egen form.

Ved siden af træet
står digtet plantet i jorden
vokser fortrøstningsfuldt
nedad
og stræber mod himlen.

Landfast og svævende 
af jord er du kommet
til jord skal du blive
af jord skal du gjenopstå.

Klaus Rifbjerg

I det blå flyr en svala

Nu spirar grönskan och vindens dån,

har tappat styrkan att tjuta.
Nu är den årstid vi fått som lån
och Näcken spelar sin luta.
Ja, Näcken spelar och håller hov
och varje solglimt syns svansa
med skogens rå i ett sommarlov
som bjuder folket att dansa.

Och dansens virvlar tar aldrig slut
från aldrig sinande ljuset.
Det är en glädje att komma ut
och andas doftande ruset.
Håll hårt om sommarens korta tid
och låt en vind ömt dig smeka
så ger du plats för en inre frid
så att små mänskor kan leka

Och de små mänskorna är ju vi,
vi som är krumma och stela
som rätar ut vår fysionomi
när det blir sol på vår fela.
Nu spritter apeln av habegär
som vilat ut i sin dvala.
Nu är välsignade sommarn här
och i det blå flyr en sval.

Göran Hansson

Mørketider

Jeg ser mørketider i vente
var det for denne tiden jeg lengte
ser meg rundt, det fins ingen håp
det her er hva jeg kaller ilddåp

Tankene svirrer rundt, de er så grå
Som en stolt mann, må jeg fortsette å gå
Live består av lyse og mørketider 
Så når ting blir ille, vær stolt og husk dine gode sider.

Moderne

Det lille, stille minutt

Langt i det fjerne 

Der lyser en stjerne
Den lyser så sterk
Og modig

Rett ved min side
Ser jeg seg smile
Og stjernene er i dine
Øyne.

Du legger din arm
Modig rundt meg
”Skal passe på deg,
Du er aldri alene!”

Jeg legger meg nærmere
Lukker mine øyne og nyter
Det lille, stille minutt ….

av Tullerose ris og ros

Moderne dikt

Vinter-storm

Aa lat det bure, aa lat det braka;

la Huse riste og Tufti skaka!
Lat brotne allting som brotne kann!
Det døyver Tankane litegrand.
Um Stormen tok baade Hus og Hytte, —
det vart eit Bìl daa eg mindre sytte.
Um Jordi gav seg i djupe Grunn, —
daa fekk eg gløyme ei liti Stund.

Um Sky datt ned som paa Himlen flakkar,
um Have braut yvi alle Bakkar,
ja um all Verdi seg søkkte ned, —
so var det Slutt og so vart her Fred.
Tilbake til toppen av siden.

Fra Haugtussa av Arne Garborg

Eldre

Regnets rytme

Med regnets rytme
går jeg taktfaste skritt
den veien til lykken
som regnbuen har vist.

I enden av buen
en port det vil stå
Lykkeland venter
jeg skal gå dit nå.

Endelig fremme
ved porten jeg ser.
En lapp står på døren
og forteller meg mer.

Lykkeland stengte sin dør
i går kveld.
Så vennligst følg veien
som fører deg hjem.

Skuffet og sliten
jeg rusler tilbake
Aldri den fulle lykke
jeg får smake.

av Marit Irene Jensen.

Eldre

Landskap med gravemaskiner

De spiser av skogene mine. 
Seks gravemaskiner kom og spiste av skogene mine.

Gud hjelpe meg for en skapning på dem. Hoder
uten øyne og øynene i baken.

De svinger med kjeftene på lange skaft
og har løvetann i munnvikene.

De eter og spytter ut, spytter ut og eter,
for de har ingen strupe mer, bare en diger
kjeft og en rumlende mave.
Er dette et slags helvete?

For vadefugler. For de altfor kloke
pelikaner?

De har blindede øyner og lenker om føttene.
De skal arbeide i århundrer og tygge blåklokkene
om til asfalt. Dekke dem med skyer av fet ekshaust
og kald sol fra prosjektører.

Uten struper, uten stemmebånd og uten klage.

Fra Rolf Jacobsen: Hemmelig liv,
Gyldendal 1954

Eldre

Velkommen til Harrys blogg!